Emetofobi

Det er nu 18 år siden min yngste søn blev ramt af svær angst. Først efter halvandet år og forskellige diagnoser, faldt vi tilfældigt over en artikel om EMETOFOBI og BINGO vidste vi, at det var den rette diagnose. Den forståelse betød meget for os dengang.
Idag er min søn helt fri for emetofobi og har været det i flere år. Det var en hård tid, men idag giver det mening, at jeg kan hjælpe andre med emetofobi. Jeg synes hypnoterapi er en blid og effektiv behandlingsform for dig med angst for opkast.

Ordet emetofobi stammer fra det græske ord ”emein”, som betyder opkast.

Lider du af emetofobi så er DU helt klart eksperten på DIN fobi.

Alle med emetofobi har forskellige symptomer og forskellige måder at reagere på, men jeg har erfaret, at der er nogle ting, der går igen.

De fleste med emetofobi kan ikke lide:

• lyden af opkast
• at høre nogen tale om opkast
• at have kvalme
• at se opkast på gaden eller andre steder
• at være sammen med andre mennesker der kan smitte
• at spise mad de ikke ved, om der er over dato
• at spise på restaurant
• køre i bil, bus, tog
• at gå i biografen
• at tage medicin med bivirkningen kvalme
• at gå til lægen, fordi andre patienter kan smitte
• at være sammen med andre der er berusede

Nogen af de måder en emetofobiker reagerer på er helt almindelige, fx er det normalt og bare klogt, at undgå at være for nær en person med sygdom, der kan smitte. At tjekke datoen på letfordærvelige madvarer, er også bare fornuftigt. Men emetofobi er mere end det.

Hvornår har du emetofobi?

• Hvis du begynder at undgå en helt masse situationer, du førhen sagtens kunne være i
• Hvis du begynder at isolere dig
• Hvis du får tanker om opkast hele tiden
• Hvis du er stoppet med at spise
• Hvis du konstant holder øje med om andre mennesker ser syge ud, hoster eller ser ud til at skulle kaste op
• Hvis du ikke kan tage dig af dine børn, når de er syge
• Hvis du ikke tør blive gravid, selvom du ønsker at få børn
• Hvis den mindste følelse i din mave får dig til at tro du skal kaste op
• Hvis du får hjertebanken, kvalme, konstant føler stress, angst, panik når du hører om eller tænker på opkast
• Andre belastende hæmninger relateret til det at undgå at kaste op

Hvorfor får nogen emetofobi?
Mange emetofobikere har haft en dårlig eller uventet oplevelse med opkast. Måske har de selv kastet op eller en søster eller bror har kastet op. De kan også have set en, der kaster op i søvne eller ganske pludselig og ukontrolleret på TV. Måske husker de stadig situationen, men det kan også være at oplevelsen ligger før de var 4 år gammel, hvor hukommelsen dannes.

Mange med emetofobi har ikke kastet særlig meget op som børn, og har derfor ikke stor erfaring med opkast. For dem er opkast ikke blevet en ”normal” del af livet

Hvornår skal emetofobieren søge hjælp?
Når du ikke længere vil leve med disse uhensigtsmæssige og belastende mønstre, SÅ er det tid til at søge hjælp. For du kan få hjælp til at mindske emetofobi, eller helt få emetofobien til at forsvinde.

Hvad kan afhjælpe eller hjælpe på emetofobi?
Hypnose er ofte en forbløffende hurtig og blid måde, at skabe de forandringer du ønsker. I hypnosen kan vi sammen finde tilbage til årsagen til din emetofobi, hvis dette er nødvendigt. På forskellige trygge måder kan vi finde frem til de uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger, der blev dannet engang, så du fremadrettet kan lade fortid være fortid og leve dit liv idag med styrke og kontrol over dit liv.

Ikke nok med at vi kan forandre ikke brugbare tanker fra fortiden, vi kan også tilføre de ressourcer der skal til, for at få den forandring du ønsker. Du kan få bedre selvværd og bedre trivsel.

Hvad hvis jeg ikke kan gå tilbage til en opkast situation?
Flere emetofobikere vil helst undgå at tænke tilbage på en opkastsituation. Dette er heller ikke absolut nødvendigt. Der findes mange andre metoder i NLP og hypnoterapi, vi kan bruge til emetofobi. Vi kan arbejde med at få flere ressourcer og forandre de handle- og tankemønstre, du ønsker forandret. Dette er også meget effektivt.

Kan jeg bevare kontrollen og få opfyldt mine behov?
Når du kommer her hos mig, vil jeg tage alle de hensyn, du har behov for. Du kan til enhver tid bevæge dig eller rejse dig og gå. Du kan have mad eller drikke med, hvis du har brug for det undervejs. Du kan sidde, stå, ligge som det er bedst for dig. Du vil have kontrol hele tiden, og ikke opleve noget du ikke er klar til. Du vil blive mødt med accept og uden dom.

Målet med terapien er IKKE, at du skal opleve at kaste op. Selv emetofobikere der har kastet op, er ikke blevet fri for deres angst, bare fordi de kastede op. Behandlingen foregår uden fremprovokeret opkast.

Her kan du læse hvad emetofobien betyder for Anne 25 år:
"Jeg er 25 år gammel og har flere forskellige diagnoser. Bla. OCD angst personlighedsforstyrrelse af blandede typer. Jeg føler slet slet ikke jeg lever mit liv, men mere prøver at overleve hver dag. Det første jeg tænker når jeg vågner er: "Jeg håber ikke jeg er syg i dag" og mærker efter om jeg har ondt i maven eller noget. Og det sidste jeg tænker på inden jeg sover er: "Jeg håber ikke jeg vågner op syg i nat eller morgen og skal kaste op." Jeg er både bange for selv at gøre det men også at andre gør det. Men nok mest for selv at gøre det. Jeg har kvalme hver eneste dag og der hjælper det mig rigtig meget at spise mintbolsjer som hjælper på kvalmen - jeg har dem altid på mig. Det er det vigtigste af alt overhovedet at have på mig hele tiden...
Jeg er meget hygiejnisk og har altid håndsprit med over alt. Jeg kan også finde på at holde vejret hvis nogen i køen står for tæt på mig eller går forbi mig. Det er rigtig vanskeligt det hele. Jeg har en kæreste som jeg prøver at få til at være lige så renlig som mig. Det bliver han nok aldrig, men han prøver virkelig så godt han kan at vaske hænder og spritte dem, når han har holdt penge osv. I mine øjne er penge og dankortautomater, indkøbsvogne osv i indkøbscentret og håndtag og børn de værste bakteriekilder. Ja, jeg vil nærmest sige jeg er angst for børn, selvom jeg et eller andet sted jo også godt kan lide børn.
Pga min angst for opkast er der så meget jeg ikke kan, som jeg jo egentlig gerne vil kunne. Jeg har ikke kastet op siden jeg var 13-14 år. Så det er ved at være 12 år siden. Men har dog følt, jeg har været ved det mange gange siden. Men har følt jeg har holdt det i mig på en eller anden måde.
Jeg kan ikke lide alt hvad der hedder læge, sygehuse og tjek og alt det der. Jeg kan det simpelthen ikke.
Jeg tør ikke være gravid, for hvad nu hvis jeg kaster op? Men jeg tør overhovedet heller ikke at føde. Slet ikke!!! Men ikke nok med det så tør jeg heller ikke at få et barn, for jeg kan ikke tage mig af mit eget barn, hvis det bliver syg og skal kaste op?
Jeg kan ikke flyve, for hvis der er andre på flyet der kaster op, så kan jeg ikke flygte udenfor.
Jeg kan heller ikke lide alm offentlige transportmidler som bus, tog og skibe. Jeg føler mig fanget og kan ikke lide, hvis jeg ikke har valget om at kunne komme væk derfra, hvis jeg bliver dårlig.
Jeg kan ikke lide at komme mere end 20 km væk fra mit hjem, da tankerne så begynder med: "Hvad nu hvis jeg pludselig bliver dårlig?" Vi ved jo alle, at der ikke er noget man hellere vil, end at ligge i sin egen seng hvis man er dårlig, så derfor kan jeg ikke lide at være langt væk fra mit hjem. Det gør jo så også, at jeg ikke kan komme ud og rejse, selvom jeg så gerne vil kunne det.
Jeg går også i en konstant frygt for at jeg skulle få kræft og skulle igennem kemo, som man kaster op af. Og også om jeg kan leve hele mit liv uden at skulle opereres og i narkose. Det kan man også blive dårlig af. Plus jeg ikke på nogen måde kan lide at være fanget som jeg lidt vil være inden. Men vil også især være bange for bagefter om jeg vil blive dårlig.
Og så tør jeg ikke at have mine kusiner eller andre børn på enmands hånd eller have dem sovende ved os, for hvis de nu skulle blive syge og kaste op.
Ja, jeg ved det godt! Jeg har ikke noget liv, da jeg lever i konstant frygt. Og det er forfærdeligt men jeg tror aldrig det kan gå væk. Det sidder så meget i mig. Jeg er simpelthen så bange for at kaste op men også at andre gør det og det smitter. Især det med børn og fulde mennesker. Det med at de ikke når ud på toilettet og det måske ryger ud over hele gulvet eller sofaen. Ej - det kan jeg bare slet ikke have. Lyden af det rammer gulvet. Den plaskelyd. Og synet og lugten og ja bare det hele gør mig virkelig angst. Og så tænker jeg meget over, om der nogen der har det lige ligeså slemt som mig?
Men tror jeg vil runde af nu. Og tak fordi du læste med."