Annette Kongsgaard · Tlf. 20 911 924 · e-mail: hypno@annettekongsgaard.dk
Hvem er jeg
Jeg er tidligere folkeskolelærer, og har gennem de sidste 27 år aktivt beskæftiget mig med personlig udvikling i form af uddannelser, kurser, egenterapi, nærværstræning og yoga. Siden 2013 har jeg arbejdet fuld tid med hypnose og hypnoterapi.
Da jeg i 2006, hos læge Jens-Jørgen Gravesen, mødte hypnose første gang, stod det klart for mig, at det er en metode, der er meget dyb og effektiv. Her kunne jeg ikke, med min fornuft, snakke mig frem til en kortvarig løsning og heller ikke “lyve” mere for mig selv.
I 2008 deltog jeg i et forsøg på Tandlægehøjskolen, hvor tandlæge og hypnoterapeut Randi Abrahamsen, på et videnskabeligt grundlag, testede om hypnose har effekt på smerter. Her undersøgte man, ved hjælp af en hjernescanner, om der rent faktisk sker nogle neurofysiologiske ændringer i smertecentrene i hjernen hos en hypnotiseret. Resultatet var tydeligt, hypnose kan lukke ned for hjernens smertecentre. Man fik videnskabelig dokumentation for, at hypnose påvirker hjernen. For mig betød det meget, at få bevist, at hypnose ikke bare er noget hokuspokus, men at der virkelig sker neurofysiologiske ændringer i hjernen, som kan hjælpe folk med at ændre i bevidstheden, hvis vi ønsker det. Se kort video her.
Dette gav mig lyst til at vide endnu mere, og i 2010 begyndte jeg at uddanne mig som hypnoterapeut på Hypnosekolen. Efter at have lært teorien og metoden at kende, er jeg blevet endnu mere overbevist om, at hypnose virker, og er især vild med at finde ressourcer i stedet for svagheder.
For mig giver det bedre mening, at opnå fremadrettede resultater, og tage ansvar for mit eget liv i dag, i stedet for at placere skyld i fortiden.
Som behandler har jeg en forkærlighed for, at arbejde med børn og unge, som jeg gennem mit tidligere arbejde som folkeskolelærer har god erfaring med.
Desuden har jeg stor erfaring med angst og fobi og især angst for opkast (emetofobi), da min egen søn Marius fik emetofobi da han var 10 år. Idag er han 27 år og lever et godt og succesfuldt liv.
Jeg har personlig erfaring med stress og med at være i krise, og idag frygter jeg ikke andres mørke. Jeg har erkendt, at lige meget hvad vi har oplevet i vores liv, så er det fortid idag. Lige meget hvor store traumer vi har fået, så kan de slippes, uden at vi mister os selv. Jeg har været i mørket og jeg har erfaret, at det kan være med til, at gøre stærkere, rigere og mere hel.
Jeg har også interesse i og viden om særligt sensitive mennesker (HSP-highly-sensitiv-person).
Jeg har en nysgerrighed, der betyder, at jeg følger med i den videnskabelige udvikling indenfor det psykologiske fagområde. Jeg deltager i relevante kurser, og opkvalificerer mig, fordi jeg ikke kan lade være. Min interesse for selvudvikling betyder, at jeg ser mit liv som en spændende og lærerig proces.
Jeg har et godt samarbejde med dygtige kollegaer, og deltager i en ERFA-gruppe, hvor vi opdaterer hinanden, når der er nyt på området, og vi rådgiver og støtter hinanden, ved specielle udfordringer. Jeg får også jævnligt supervision.
NÆRVÆR OG ACCEPT er nøgleord for mig, i mit møde med andre mennesker, og i min praksis. NÆRVÆR OG ACCEPT åbner for forandring og healing.
Kompetencer - relevante uddannelser og kurser:
2024 Øreakupunktur kursus ved Christina Holmann Essens Akupunktur
2023 Mindfulness-baseret kognitiv terapi - mbkt - 8 uger v. psykolog Christian Toft
2022 Stilhedsretreat ind i hjertet. 4 dage v. Anja Steensig
2020 Radical Compassion Challenge. 10-days to awaken our hearts v. Tara Brach
2019 "Forstå din vrede. Lær at sige fra og sætte sunde grænser" v. Pernille Melsted
2018-19 Ugentlig Mindfulnessundervisning v. Anders Breindahl
2017 Kursus: "Kvinde, kraft, Kali" v. Tigerekspressen
2017 "Living from the Heart" 4 dages retræte i Andalucien v. Anete Bühring
2016 Krop og sind healing med hypnose v. Bodil Møberg
2016-2017 4.år psykoterapeutuddannelsen på Psykoterapeut Akademiet
2016-2017 Intensiv mentortræning i integral livspraksis v. Ole Vadum Dahl
2001-nu Ugentlig Yoga og Nærværstræning i krop og hjerte v. Helene Kim Ozer
2015 Seminar med Rob Kelly i The Thrive Programme til emetofobi
2013-2017 Ekstern censor på Hypnoseskolen
2013-14 3.år psykoterapeut-uddannelsen på Dansk NLP Institut
2012-13 aug-feb Supervisor på Master Hypnoseuddannelsen på Hypnoseskolen
2012 Avanceret Analytisk Hypnoterapi og Ego State Terapi. Hypnoseskolen
2012 Hypnose med børn. Hypnoseskolen v. Bodil Møbjerg
2011-2012 Master Hypnoterapeut og NLP Master Practitioner. Hypnoseskolen
2010 Uddannet NLP- og hypnoterapeut. Hypnoseskolen v. Bodil Møberg
2010 Kursus i Åbenhed ved Jes Bertelsen. Vækstcenteret Nr. Snede
2009 Mindfulnessinstruktør hos Kognitivgruppen.
2008 Med i pårørendegruppe v. terapeut Sanne Roesen. Foreningen Bedre Psykiatri
2008 Med i forsøg. Hypnose og smerter v. Randi Abrahamsen. Tandlægehøjskolen
2008 Mindfulnesskursus hos Kognitivgruppen.
2008 Kursus i Nærvær og meditation v. Erik Mikkelsen. Vækstcenteret
2007 Kursus i Energi og healing v. Helen Gamborg. Vækstcenteret
2006 Sessioner i hypnose hos Jens-Jørgen Gravesen Læge
2003 Trin for Trin instruktør. Udvikler børns sociale og følelsesmæssige kompetencer
1998 Kursus i Analytisk psykologi, Kriser og forvandling v. Jytte Back Grønkjær
1996 Rebirthing/Source breathwork. Kursus v. Joy Nielsen
1992 Uddannet folkeskolelærer. Århus Fællesseminarium